Hird Consulting blev grundlagt i København i 2020 af Anna Nilsson med en ambition om at hjælpe start-ups og scale-ups med at finde de rette talenter. Anna er iværksætter af hjertet, har en passion for mennesker, og ønskede at støtte det danske iværksættermiljø.
Hird står for følgeskab og støtte. Vi støtter vores samarbejdspartnere på deres rejse - både ved at finde de rette talenter, og ved løbende sparring for at sikre det rette match mellem kandidat og virksomhed.
I Hird vil vi sikre, at skandinaviske start-ups og scale-ups er med i kampen om de bedste talenter og være den foretrukne rekrutteringspartner for SMV’er i vækst.
Med udgangspunkt i vores passion for rekruttering, finder og leverer vi de rette talenter til start-ups og scale-ups. Med forståelse for deres unikke behov skaber vi tillidsfulde relationer og støtter deres vækstrejse som en pålidelig samarbejdspartner.