Social Strategist

Om rollen

Nofipa søger en strategisk og kreativ profil, der kan tage fuldt ejerskab over den organiske tilstedeværelse på tværs af vores primære brands.

Vi skal skalere vores organiske reach, styrke vores communities og markant øge vores tilstedeværelse på Instagram og TikTok. Vi leder derfor efter en person, der kan udvikle og drive en content-strategi, som ikke blot skaber opmærksomhed, men også engagement, brandværdi og langsigtet vækst.

Du får ansvaret for tre brands på forskellige stadier af deres vækstrejse: Another's Legacy, Archive38 og Lumavie Jewelry. Rollen kræver derfor, at du kan arbejde strategisk på tværs af flere brands og samtidig forstå, at forskellige vækstfaser kræver forskellige tilgange.

Du bliver en central del af organisationen og får mulighed for at sætte retningen for det organiske univers på tværs af brandporteføljen.

Primære ansvarsområder

  • Udvikle og eksekvere en skalerbar strategi for organisk vækst på Instagram og TikTok
  • Drive udviklingen af content-formater, der skaber engagement, community og brandværdi
  • Agere kreativ sparringspartner og instruktør for interne profiler og founders, der medvirker i indholdet
  • Videreudvikle og integrere eksisterende live-shopping aktiviteter i den samlede content-strategi
  • Sikre en rød tråd mellem organisk content og betalt annoncering i tæt samarbejde med performance-teamet
  • Udvikle og teste nye kreative koncepter baseret på data, indsigt og platformstrends
  • Bidrage til den langsigtede udvikling og skalering af de enkelte brands

Din profil

  • Har dokumenteret erfaring med at bygge og skalere brands organisk på Instagram og TikTok
  • Besidder stærke strategiske og kreative kompetencer inden for content og sociale medier
  • Har dyb platformforståelse og indsigt i algoritmer, formater og brugeradfærd
  • Forstår forskellen på indhold, der ser godt ud, og indhold, der skaber resultater
  • Har en stærk forretningsforståelse og kan se sammenhængen mellem organisk vækst og performance marketing
  • Er proaktiv, selvkørende og vant til at tage ejerskab
  • Er en dygtig kommunikator, der kan få andre mennesker til at præstere foran kameraet
  • Trives med at arbejde på tværs af flere brands og projekter samtidig

Hvad kan du forvente?

Du bliver en del af en virksomhed med stærke brands og ambitiøse vækstplaner. Rollen giver mulighed for at bygge videre på et eksisterende setup med aktive communities, etablerede live-shopping formater og et stærkt performance-team.

Samtidig får du stor frihed til at sætte retning for den organiske tilstedeværelse på tværs af brands. Hos Nofipa er der kort vej fra idé til handling, og den rette kandidat får både ansvar og mandat til at drive udviklingen.

Kulturen er præget af høj energi, samarbejde og ambitioner. Vi arbejder tæt sammen på tværs af organisationen og værdsætter initiativ, ejerskab og lysten til konstant at udvikle sig.

Om Nofipa

Nofipa er en dansk virksomhed med en voksende portefølje af brands inden for smykker, guld, vintage fashion og luksusaccessories. Virksomheden tæller i dag mere end 80 medarbejdere fordelt på snart 16 lokationer i Danmark og driver blandt andet Another's Legacy, Archive38, Lumavie Jewelry, NordiskGuld og Pantsat.dk.

Kontakt

Anna Nilsson - Founder, CEO & rekrutteringsekspert hos Hird Consulting.

Anna Nilsson

Founder, CEO
Ikon for at sende mail direkte til medarbejder.
anna@hirdconsulting.dk
LinkedIn logo.