Head of Foodservice

Om rollen

Vil du stå i spidsen for Foodpeoples foodservice-forretning og være med til at løfte den til næste niveau?

Hos Foodpeople handler alt om smag, håndværk og kompromisløs kvalitet, ned til mindste detalje. Vi er i en spændende udvikling, og vi søger en kommercielt stærk Head of Foodservice, der deler passionen for gode madoplevelser og kan drive vores fortsatte vækst. Med ansvar for vores foodservice-forretning og brandsene Jalm&B, Il Fornaio og Trianon får du en central rolle i at udvikle kunder, styrke vores markedsposition og omsætte muligheder i markedet til vækst og resultater.

Du bliver en del af ledergruppen og får et tæt samarbejde med CEO, produktudvikling, marketing og resten af organisationen. Samtidig får du ledelsesansvar for vores foodservice-salgskonsulent.

Dine ansvarsområder

  • Ansvar for omsætning, indtjening og udvikling af Foodservice-forretningen
  • Udvikling og eksekvering af vækststrategi og kundeplaner
  • Udvikling af relationer til grossister, kæder, nøglekunder og øvrige samarbejdspartnere
  • Forhandling af års- og samarbejdsaftaler
  • Identificere og omsætte markedsmuligheder, kundebehov og madtrends til kommercielle initiativer
  • Budgetansvar samt opfølgning på KPI'er og forretningsmål
  • Lede og udvikle teamet samt sikre høj eksekveringskraft i hverdagen
  • Bidrage aktivt til virksomhedens samlede udvikling som medlem af ledergruppen
  • Repræsentere Foodpeople på messer, kundeevents og i branchen

Din profil

Du har et stærkt kommercielt mindset og et solidt netværk i foodservice-branchen. Du forstår kundernes hverdag og formår at omsætte relationer, markedsindsigter og nye muligheder til konkrete resultater. Samtidig trives du med både strategi og eksekvering og motiveres af at skabe løsninger og vækst i tæt samarbejde med kunder og kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en ægte kærlighed til god mad og håndværket bag den, fra kompromisløse råvarer til den langsomme surdejs proces
  • Har blik for og forståelse for kvalitet og premium produkter, og ved hvad der skal til for at positionere dem rigtigt i markedet
  • Har erfaring fra en kommerciel lederrolle inden for foodservice, horeca eller fødevarebranchen
  • Har et stærkt netværk blandt grossister, kæder og professionelle køkkener
  • Har dokumenteret erfaring med salg, forretningsudvikling og forhandling
  • Har god forståelse for fødevaremarkedet, gastronomi og aktuelle trends
  • Har stærk forretnings- og økonomiforståelse
  • Kan omsætte strategi til handling og skabe resultater også gennem andre
  • Kontor i Aarhus C

Vi forestiller os, at du:

Hos Foodpeople får du mulighed for at blive en del af en virksomhed i vækst, der styrker sin position på fødevaremarkedet. Du får en central rolle med stort ansvar, høj grad af frihed og reel indflydelse på virksomhedens udvikling. Du kommer tæt på håndværket, fra bagerkollektivets varme ovne til de nøje udvalgte råvarer, og bliver en del af et miljø, hvor passionen for mad, kvalitet og godt samarbejde mærkes i alt, hvad vi laver. Du arbejder med et stærkt sortiment af anerkendte brands.

Vi tilbyder attraktive muligheder for både faglig og personlig udvikling samt en konkurrencedygtig lønpakke, der forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Foodpeople A/S

Foodpeople A/S er en førende distributør af kvalitetsbagværk og -fødevarer i Danmark, og vi samarbejder med både danske og internationale producenter. Vi sætter en ære i at levere produkter og løsninger, der styrker madoplevelsen hos nogle af landets bedste køkkener, kantiner og detailkæder.

Vi hedder Foodpeople, fordi vi tror på, at madoplevelser skabes af og for mennesker, der deler vores store kærlighed til mad. Med base på Amager beskæftiger vi 80 engagerede medarbejdere, som hver dag bidrager til at udvikle, producere og levere kvalitetsprodukter til vores kunder.

Det spænder fra vores passionerede kokke og bagere i vores københavnske bagerkollektiv, som nøje udvælger økologiske melsorter, nørder langsommelig fermentering og sikrer en perfekt høj hydration i dejen, før de former hver surdejsbolle, -burgerbolle og -pizzabund. Til de omhyggelige producenter, vi har udvalgt for deres kompromisløse tilgang til at skabe produkter, der kan løfte et måltid på et øjeblik.

Vores mission er at bane vejen for den gode smag – uanset om det er vores nyskabende økologiske surdejsbageri Jalm&B, den passionerede italienske tilgang hos Il Fornaio eller den klassiske bagetradition hos Trianon.

Kontakt

Anna Nilsson - Founder, CEO & rekrutteringsekspert hos Hird Consulting.

Anna Nilsson

Founder, CEO
Ikon for at sende mail direkte til medarbejder.
anna@hirdconsulting.dk
LinkedIn logo.