Om rollen
DAN-doors søger en teknisk og kommercielt orienteret medarbejder, der i en tidsbegrænset periode skal indgå i DAN-doors' salgsorganisation som barselsvikar.
Du får en central rolle i arbejdet med tilbud, projektberegninger, teknisk rådgivning og intern ordrebehandling. Du bliver samtidig et vigtigt bindeled mellem kunder, eksterne sælgere og interne afdelinger. Stillingen kræver, at du kan bevare overblikket i flere samtidige projekter og sikre, at kundernes behov omsættes til konkurrencedygtige, rentable og teknisk velfungerende løsninger.
Ansvarsområder
Tilbud og projektberegning
- Udarbejde tilbud, kalkulationer og løsningsforslag på kundeprojekter
- Sikre korrekte og konkurrencedygtige tilbud
- Optimere løsninger med fokus på kundens behov, lønsomhed, kapacitet og leveringsmuligheder
- Følge op på tilbud og igangværende kundeprojekter
- Drive nødvendige interne afklaringer i forbindelse med tilbud og ordreleverancer
Teknisk og kommerciel rådgivning
- Yde teknisk sparring til kunder og eksterne sælgere
- Omsætte kundernes behov til konkrete og teknisk optimale løsninger
- Formidle tekniske løsninger klart og professionelt til kunder, samarbejdspartnere og kolleger
- Opbygge et solidt kendskab til DAN-doors' produkter og løsninger
Projekt- og ordrekoordinering
- Håndtere intern ordrebehandling og koordinering
- Understøtte projekterne fra tilbudsfasen og frem mod ordrelevering
- Koordinere med salg, produktion, indkøb og øvrige interne funktioner
- Kommunikere med blandt andre entreprenører, arkitekter, bygherrer og montører
- Deltage i kundemøder, projektmøder og interne afklaringsmøder efter behov
Procesoptimering
- Bidrage til udvikling og forbedring af tilbuds- og ordreprocesserne
- Medvirke til mere ensartede og effektive arbejdsgange
- Identificere muligheder for at forbedre håndteringen af projekter og kundehenvendelser
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en teknisk salgsorganisation, projektorganisation eller ordreafdeling
- Har en god teknisk forståelse og samtidig blik for det kommercielle
- Har erfaring med tilbud, kalkulationer, ordrebehandling eller projektkoordinering, og kan regne på dækning og lønsomhed
- Arbejder struktureret og selvstændigt, og kan håndtere flere projekter og deadlines samtidigt
- Er løsningsorienteret og følger opgaverne helt til dørs
- Kommunikerer klart og professionelt på tværs af kunder, sælgere og interne afdelinger, og trives i en koordinerende rolle
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale. Yderligere sprog er en fordel
Kendskab til Dynamics 365 (Finance and Operations) er en fordel, ligesom erfaring fra beslag- eller vinduesbranchen eller med key accounts vil være en stor fordel. Vi er åbne for både junior- og seniorprofiler.
Vi tilbyder
- En central rolle i DAN-doors' salgsorganisation
- En varieret arbejdsdag med tekniske, kommercielle og koordinerende opgaver
- Tæt samarbejde med kunder, eksterne sælgere og kolleger på tværs af organisationen
- Mulighed for at arbejde med spændende kundeprojekter i Danmark og på eksportmarkederne
- En grundig introduktion og overdragelse af relevante opgaver
- Mulighed for hjemmearbejde for den rette profil, 1-2 dage om ugen
- Begrænset rejseaktivitet kan forekomme i forbindelse med projekter og kundebesøg
Arbejdssted
Dan-doors A/S
Industrivej 19
8660 Skanderborg