Om rollen
Er du klar til næste skridt i din HR-karriere?
Har du et par års erfaring med HR og personaleadministration – og har du lyst til en rolle, hvor du både får ansvar, indflydelse og mulighed for at udvikle dig?
Hos Bodylab søger vi en HR Koordinator, der trives med både mennesker og struktur. En kollega, der motiveres af at få HR-processerne til at spille, skabe gode medarbejderoplevelser og være med til at udvikle en arbejdsplads, hvor mennesker har lyst til at være.
Stillingen er nyoprettet, og du bliver en central del af HR-funktionen på vores hovedkontor i Hadsund. Du får en bred rolle, hvor du kommer til at arbejde med alt fra personaleadministration, onboarding og lønforberedelse til rekruttering, employer branding og udvikling af nye HR-initiativer.
Vi leder efter en person, der ikke kun synes, HR handler om processer og dokumenter, men som også har lyst til at være med til at styrke kulturen og fællesskabet. Om det er onboarding, interne arrangementer, aktiviteter eller andre initiativer, der gør Bodylab til en endnu bedre arbejdsplads, er op til dig – vi giver gerne plads til gode idéer.
Hvad kommer du til at lave?
Du får en hverdag med stor variation, hvor du blandt andet kommer til at:
- Drive den daglige HR- og personaleadministration.
- Understøtte den månedlige lønproces og sikre høj datakvalitet.
- Koordinere onboarding, uddannelse og centrale HR-processer.
- Udvikle HR-processer, personalehåndbog og interne HR-initiativer.
- Understøtte rekruttering og employer branding.
- Udarbejde HR-statistikker og rapportering til ledelsen.
- Bidrage til initiativer, der styrker medarbejderoplevelsen og fællesskabet.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har 2-5 års erfaring fra en HR- eller personaleadministrativ funktion og har lyst til at tage næste skridt i din karriere.
Du er typen, der:
- arbejder struktureret og følger dine opgaver til dørs
- tager ansvar og har øje for detaljen
- trives med mange kontaktflader
- har lyst til både at drifte og udvikle HR
- bidrager med energi, godt humør og en positiv tilgang til samarbejde.
Derfor skal du vælge Bodylab
Hos os får du ikke bare et job, hvor du holder styr på processer. Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, hvor HR er tæt på forretningen, og hvor dine idéer kan blive til virkelighed.
Vi tilbyder blandt andet:
- En nyoprettet stilling med stor variation og ansvar.
- Mulighed for at udvikle både HR-processer og medarbejderoplevelsen.
- Dygtige og engagerede kolleger, der hjælper hinanden og har det sjovt undervejs.
- Tæt samarbejde med ledelsen og stor synlighed i organisationen.
- Attraktive personalegoder, eget fitnesscenter og en uformel kultur med plads til ambitioner.