Om rollen
AERA bliver en ny gastronomisk restaurant i Aarhus med høje ambitioner. Konceptet bygges op omkring tastingmenuer på 4, 8 og 12 retter, hvor køkken, vin og service skal hænge tæt sammen, og vi kommer også til at arbejde med vinmenuer.
Vi søger en erfaren tjener til at være med til at bygge restauranten op fra starten. Du bliver en del af et lille, tæt team, hvor din indsats har direkte betydning for den samlede gæsteoplevelse.
Ansvarsområder
- Servicere gæster på et højt fagligt niveau
- Formidle og servere vinmenuer med indsigt i, hvordan vin og mad spiller sammen
- Være med til at skabe en stemning, der er ambitiøs på det faglige, men samtidig personlig, afslappet og nærværende
- Indgå i et lille team på 4-5 tjenere samt runner og vært/værtinde, hvor alle tager ansvar for helheden
Baggrund og profil
Vi leder ikke efter en, der er helt ny i branchen, men efter en person, der kan sit tjenerfag og er stærk på gulvet. Du har et solidt fagligt niveau, gerne opnået i gode, gastronomisk ambitiøse restauranter. Faglært tjener er en fordel, men stærk relevant erfaring kan også gøre det. Du har interesse for mad og vin, og du har lyst til at være med til at bygge noget nyt op fra bunden.
Praktisk information
Arbejdstider: Restauranten holder lukket søndag og mandag. Arbejdsdagen starter som udgangspunkt kl. 14.00 og løber til luk omkring midnat.