30.09.2026
Af Anna Fast Nilssson
AI er i gang med at ændre medarbejdernes værdi, skriver Anna Fast Nilsson, stifter af rekrutteringsbureauet Hird Consulting, i denne artikel.
I Danmark steg antallet af jobopslag med krav om AI-kompetencer fra 263 i 2018 til cirka 23.000 i 2024. AI er med andre ord hurtigt blevet en del af den almindelige arbejdsdag, og det er også noget, vi tydeligt mærker i Hird: Mange af vores samarbejdspartnere efterspørger kandidater med AI-kompetencer, og i flere roller er det efterhånden blevet et krav.
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at virksomhederne leder efter kandidater, der kan programmere eller skrive avancerede prompts. For de fleste handler AI-kompetencer snarere om at kunne bruge de relevante værktøjer effektivt. Vide, hvornår AI kan skabe værdi og mindst lige så vigtigt: vide, hvornår man ikke bør bruge det.
AI må ikke blive en genvej til at skære ned i arbejdskraften
De jobfunktioner, der i højere grad er udsatte for automatisering, er typisk kendetegnet ved mange repetitive og standardiserede opgaver og processer, især inden for informationsbehandling, tekstproduktion, dataindtastning, simpel analyse og administrative koordinationsopgaver.
Mange frygter, at hele jobfunktioner forsvinder. Jeg tror snarere, at vi i første omgang kommer til at se, at dele af funktioner forsvinder eller automatiseres. Det kan samtidig betyde, at færre medarbejdere fremover kan løse den samme mængde arbejde.
Jeg mener, at man skal passe på med at se AI som en genvej til at skære ned i arbejdskraft. Klarna blev et markant eksempel herpå, da virksomheden lod AI-assistenter overtage store dele af kundeservicen og reducerede antallet af medarbejdere. Det blev efterfulgt af kritik af kundeoplevelsen, og CEO Sebastian Siemiatkowski erkendte senere, at virksomheden var gået for hurtigt frem. Fokus skulle i højere grad være på kvalitet og kundeoplevelse end på alene at reducere omkostninger. Kombinationen af menneske og AI kan i mange tilfælde være stærkere end fuld automatisering. AI kan i det konkrete tilfælde håndtere mange standardhenvendelser hurtigt og effektivt, mens mennesker vil kunne tage sig af de mere komplekse, relationelle og følelsesmæssige sager.
LÆS OGSÅ: 3 gode råd til at styrke både virksomhed og medarbejdere med AIOg måske er det netop her, vi kommer til at se den største forandring. En medarbejder, der tidligere brugte en stor del af sin arbejdsdag på at samle information, skrive første udkast, lave præsentationer, researche eller håndtere administrative opgaver, kan i stigende grad bruge AI til at løse dele af arbejdet. Det frigiver tid, men det ændrer også, hvor medarbejderens værdi ligger. Værdien kommer derfor i højere grad til at ligge i det, AI har sværere ved: at træffe gode vurderinger, forstå kontekst, samarbejde med andre mennesker, stille de rigtige spørgsmål, være kreativ, tage ansvar og tænke kritisk.
I modebranchen kan man allerede se mønsteret tydeligt. I designfunktionen kan AI i stigende grad hjælpe med de første skitser og moodboards, trendresearch, udkast til tech packs samt farve- og printvariationer. Til gengæld bliver det mere værdifuldt at kunne sætte den kreative retning, forstå pasform og konstruktion, kuratere AI’ens idéer og formulere præcise briefs.
I kundeservice og salg kan AI håndtere produktanbefalinger, størrelsesspørgsmål, ordrestatus og returneringer, mens langvarige kunderelationer, VIP-kunder, tillid og storytelling bliver vigtigere. Det samme gælder indkøb. AI kan overtage en stor del af den kvantitative trend- og lagerprognose, men indkøberens værdi kan netop ligge i at opdage en kulturel bevægelse eller et brandøjeblik, før det kan aflæses i dataene.
Nye måder at anskue kompetencer på
Det ændrer også vores måde at se på kompetencer, når vi rekrutterer. For nogle år siden kunne det være et stort plus at have erfaring med et bestemt system eller værktøj. I dag oplever vi i højere grad, at virksomheder efterspørger mennesker, der hurtigt kan sætte sig ind i nye værktøjer og bruge dem effektivt. AI-kompetencer handler derfor ikke nødvendigvis om at kunne bruge ét bestemt AI-værktøj, men om at kunne lære, tilpasse sig og følge med, når værktøjerne hele tiden udvikler sig.
Det betyder også, at vi skal til at tænke anderledes om, hvad det vil sige at være dygtig til sit arbejde. Det er ikke nødvendigvis den medarbejder, der kan mest udenad, arbejder hurtigst eller har flest års erfaring med et bestemt værktøj, der skaber mest værdi. Det bliver i højere grad den medarbejder, der kan bruge teknologien intelligent, stille de rigtige spørgsmål, vurdere kvaliteten af svarene og omsætte dem til noget, der faktisk skaber værdi.
LÆS OGSÅ: “Autenticitet trumfer perfektion” – sådan bygger man stærke teams i modebranchenAnna Fast Nilsson er CEO og stifter af Hird Consulting – og så blev hun i 2024 udpeget som en af Berlingskes Talent 100 og har medvirket i DR2-programmet ‘Cheferne – jagten på talent’.
