Female community

Tilbage

Dato: 29.05.2024

Vores community events er lukkede events, men kontakt maria@hirdconsulting.dk, hvis du er interesseret i at være med til dette event eller fremtidige events.

Det kan du forvente

Vores første Female Community event vil omhandle business development. 
Du kan forvente et spændende oplæg, hvor Sissel deler ud af sine erfaringer med at drive startups og giver praktiske råd om forretningsudvikling. Sissel vil dele sine erfaringer med salgsoptimering, leadgenerering og skalering af en virksomhed - også uden en dedikeret salgsafdeling. Du vil lære konkrete strategier og værktøjer til at styrke din virksomhed samt udvikle dine iværksætterkompetencer. Samlet set får du inspiration og praktiske værktøjer til at styrke din virksomhed og forfølge dine iværksættermål.

Lidt om Sissel

Sissel Hansen er grundlægger af Startup Guide, ofte beskrevet som “The Lonely Planet for iværksættere". Den første bog udkom i 2014 og er i dag i mere end 60+ byer verden over. Sissel har en baggrund fra Kaospiloterne i Aarhus, hvor hun studerede i et år i fra 2014-2015, før hun droppede ud for at udvikle Startup Guide på fuld tid. Siden da har hun praktiseret “Learning by doing” og opbygget Startup Guide til en global forretning med fokus på at hjælpe iværksættere verden over.  

Sissel har ved siden af Startup Guide altid været en del af forskellige projekter. Hun er medstifter af Impact the Future, Kaospilot+ Berlin og Future Club, og har også været en del af forskellige paneler og bestyrelser, herunder regeringens grønne iværksætterpanel og foreningen for Danske Tech Startups og Nordhus Fonden. 

I 2015 blev Sissel anerkendt som en af Danmarks lovende unge ledere som en del af Berlingske's Talent 100. I 2018 blev hun tildelt titlen som Nordic Ecosystem Hero ved Global Startup Awards og blev inkluderet på listen over Europas mest indflydelsesrige kvinder inden for startup og venturekapital af EU-Startups.

Sissel vil med udgangspunkt i sin erfaring med startups dele sin viden omkring Business Development herunder hvordan du kan vækste din virksomhed gennem salgsoptimering, leadgenerering mv. - også selvom du ikke har en salgsafdeling endnu. 

Sissel Hansen